Jeg er født 1957 og uddannet cand.psych. fra Københavns universitet i 1996.
Inden da, uddannede jeg mig som afspændingspædagog (Skolen for Kropsdynamik) og har herfra arbejdserfaring fra dag- og døgninstitutioner med både unge og helt små børn.
Som psykolog arbejdede jeg de første 10 år med familiebehandling i hhv. Greve og Albertslund kommuner.
I den periode har jeg beskæftiget mig med både familieterapi, samt individuel- og parterapi.
Jeg har arbejdet en del med behandling af efterfødselsreaktioner hos både mødre og fædre, og har desuden erfaring og interesse i at arbejde med depression, angst, stress, selvværd, sorg/krise m.m.
Jeg har efteruddannelse i systemisk familieterapi, i kognitiv terapi, hypnose og hypnoterapi, er desuden uddannet Marte Meo terapeut/ –supervisor (udviklingsstøttende kommunikation) og er certificeret Prep – underviser (parkommunikation).
Jeg tilbyder nu også Biodynamisk Kranio Sakral Terapi (BKST). Det er en kropsbehandling, som tager udgangspunkt i, at sundheden allerede er tilstede i kroppen.
BKST gør det muligt nervesystemet, den fysiske krop og følelserne at falde til ro. I kroppens eget tempo, bliver der plads til, at ubalancer kan rettes op.
Behandlingen er blid og nænsom og går ud på at støtte op om kroppens egen, iboende behandlingsplan. At lytte med hænderne, uden intention, indebærer, at nervesystemet bliver trygt, når det mærker, at behandleren ikke har en dagsorden. Derfor kan det næsten virke provokerende, at jeg sidder stille og holder forskellige steder på kroppen og ikke gør noget aktivt med hænderne. Behandleren faciliterer via berøring og opmærksomhed kroppens selvhelbredende kræfter.
BKST kan bruges som supplement til samtalerne eller som udelukkende kropslig behandling.
Jeg får løbende supervision og holder min viden og faglighed vedlige med diverse kurser.
Jeg har haft privat praksis siden 2005 og har ikke (længere) overenskomst med sygesikringen.
Jeg kan kontaktes på
Email: ninafengel@protonmail.com
Mobil: 22 54 44 91 (Læg en besked, så vender jeg tilbage hurtigst muligt)